Gå til hovedindhold

Voksen- og efteruddannelse

Hvis du er ledig, kan du opkvalificere dine kompetencer, så du får nemmere ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Indhold

    Voksen- og efteruddannelse

    Du kan få op til 6 ugers jobrettet uddannelse af din a-kasse (dagpengemodtager) eller jobcenter (ledighedsydelsesmodtager), hvis kurserne er på positivlisten. 

    Hvem kan benytte sig af seks ugers jobrettet uddannelse?

    Du skal enten være: 

    • dagpengemodtager, eller 
    • godkendt til fleksjob og ledig.

    Derudover skal du enten:

    • være ufaglært
    • have en erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse, eller
    • have både uddannelse på erhvervsakademiniveauet og samtidig have en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der svarer til det. 

    Er du under 25 år, skal du afslutte dit forløb under seks ugers jobrettet uddannelse inden for de første seks måneders ledighed. Er du 25 år eller derover, skal du afslutte dit forløb under 6 ugers jobrettet uddannelse inden for de første 9 måneders ledighed.

    Positivlisten for 6 ugers jobrettet uddannelse (PDF)

     

    Hvis du er ledig kan jobcenteret give dig korte kurser via den regionale uddannelsespulje. 

    Hvem kan bruge den regionale uddannelsespulje?

    Alle ledige kan bruge den regionale uddannelsespulje. Du kan selv foreslå kurser, men de skal godkendes af dit jobcenter. 

    For at få et kursus godkendt, er det et krav: 

    • at kurset er på den regionale positivliste i det RAR-område, hvor du bor eller i et tilstødende RAR-område, eller
    • at du har en skriftlig aftale med en arbejdsgiver, som lover at ansætte dig i mindst 3 måneder, hvis du tager et bestemt kursus, som ikke fremgår af de regionale positivlister. Aftalen mellem dig og din arbejdsgiver kaldes en arbejdsgivererklæring. 
    • Se hvilke kurser der udbydes lige nu: Positivliste for regional uddannelsespulje – RAR Sydjylland (rar-bm.dk)

    Fra den 29. december 2023 har du som dagpengemodtager mulighed for at tage en erhvervsuddannelse med 110 pct. af dine dagpenge, hvis du er fyldt 30 år og er ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse. For at modtage 110 pct. af dagpengesatsen under uddannelsen skal din valgte uddannelse være inden for et område, hvor der mangler arbejdskraft. 

    Hvem kan benytte sig af uddannelsesløft med 110 pct. af dagspengesatsen?

    Du skal være:

    • dagpengemodtager
    • ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse (en uddannelse som ikke er brugt de seneste 5 år), og 
    • fyldt 30 år. 

    Positivliste for erhvervsuddannelser med ret til 110 pct. dagpenge (PDF)

    Vil du gerne starte på en erhvervsuddannelse, som ikke står på positivlisten, kan du tage kontakt til dit jobcenter eller din a-kasse og høre nærmere om dine muligheder. 

    Hvis du er ufaglært og over 25 år, er det muligt at tage en voksenlærlingeuddannelse, som kan styrke dine muligheder for at komme i job.

    Voksenlærlingeordningen kan bruges i forbindelse med alle erhvervsuddannelser og har et lærlingeforløb, der skifter mellem skole- og praktikperioder.

    Du skal opfylde mindst et af disse krav:

    • Være over 25 år og ufaglært
    • Have en forældet uddannelse
    • Have en uddannelse, som du ikke har brugt i mere end 5 år.

    Hvis du er i arbejde

    Hvis du er i arbejde og er ufaglært, kan du også bruge voksenlærlingeordningen. Men her gælder det, at der skal være mangel på arbejdskraft inden for faget. 

    Aftale med en virksomhed

    Hvis du vil i voksenlære, skal du lave en uddannelsesaftale med en virksomhed og sikre, at du opfylder kravene til ordningen. Du kan få råd og vejledning i jobcentret, men jobcentret formidler ikke voksenlærepladser.

    Erhvervsuddannelser, hvor der kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne. Gældende fra 1. januar 2023 (Senest revideret 19. december 2022) (star.dk)

    Voksenlærling og løn

    Som voksenlærling får du løn efter arbejdets overenskomst. Hvis der ikke er overenskomst på området, tages der udgangspunkt i en overenskomst for tilsvarende arbejde. Du vil få mindstelønnen for ikke-faglært arbejde og din arbejdsgiver kan få tilskud til din løn i de perioder, hvor du får udbetalt lærlingeløn. Få vejledning hos din fagforening.

    Find en virksomhed

    Voksenlærlingepladser kan søges i både private og offentlige virksomheder. Du skal selv tage kontakt til en virksomhed og lave en aftale om at blive voksenlærling.

    Jobcenter Haderslev skal først inddrages, når tilskuddet skal ansøges og bevilges. Det er dog altid en god idé at spørge i jobcentret, om du opfylder kravene, for at virksomheden kan få tilskuddet, før du skriver under på uddannelsesaftalen.

    Du finder virksomheder, der er godkendte og må indgå uddannelsesaftaler på jobportaler eller på: www. praktikpladsen.dk.

    Åbningstider

    Fremmøde

    Mandag 09:00 15:00
    Tirsdag 09:00 15:00
    Onsdag 09:00 15:00
    Torsdag 09:00 17:00
    Fredag 09:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben

    Østergade 48, 6100 Haderslev

    74 34 05 00

    Telefontid

    Mandag 09:00 15:00
    Tirsdag 09:00 15:00
    Onsdag 09:00 15:00
    Torsdag 09:00 17:00
    Fredag 09:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben